|||

Pomodoro-eksperiment med AI-twist

NB! Nedenstående tekst er delvist genereret med AI👇

I dag besluttede jeg at eksperimentere med Pomodoro-teknikken. Jeg ledte efter en app, der kunne indstille en fokustid pĂĄ 25 minutter, efterfulgt af en pause pĂĄ cirka 5 minutter. Det var vigtigt for mig, at appen ogsĂĄ kunne sende pĂĄmindelser om, at det var tid til at komme i gang igen.

Fokus-hjælp fra tomatenFokus-hjælp fra tomaten

Det viste sig at være en udfordring at finde en god app, der opfyldte alle disse krav uden at koste penge, da jeg ikke er interesseret i at betale for sådan en service.

Udfordringer med fokusering

Jeg fandt det svært at bevare fokus i de fulde 25 minutter. Jeg håber dog, at det bliver lettere med tiden, efterhånden som jeg bliver mere vant til teknikken.

Jeg tror, nøglen til succes med Pomodoro-teknikken er at blive bedre til at justere og eksperimentere med længden af fokusperioder og pauser.

For eksempel, i stedet for altid at arbejde i 25 minutter, kunne jeg prøve at variere længden af fokusperioderne til 25, 30, 10 eller 15 minutter, alt efter hvad der fungerer bedst for mig.

Tilpasning af teknikken

Det er vigtigt for mig at huske pĂĄ, at mĂĄlet med Pomodoro-teknikken ikke er at arbejde non-stop, men snarere at forbedre evnen til at fokusere pĂĄ opgaven foran mig.

Jeg overvejer at eksperimentere med forskellige intervaller for fokusperioder og pauser, såsom 2 minutters pauser nogle gange og 10 minutters pauser andre gange. Det skal være fleksibelt og nemt at tilpasse, så det passer til mine behov og arbejdsstil.

Konklusion

Samlet set er jeg optimistisk med hensyn til at integrere Pomodoro-teknikken i min daglige rutine. Jeg tror, at ved at justere og tilpasse længden af fokusperioder og pauser, kan jeg finde en balance, der hjælper mig med at forbedre min produktivitet og fokuseringsevne.

Cleft skaber struktur i rodet snak

👆 Ovenstående tekst er resultatet af et lille forsøg med appen Cleft Notes – endnu en af de tusindvis af AI-apps, der er dukket op det sidste halvandet års tid.

Det er langt fra alle de nye apps og tjenester der er interessante, og endnu færre jeg rent faktisk tester, men lige denher kunne jeg godt se være brugbar i min hverdag.

Ideen er ganske kort, at man taler til appen – foreløbig i op til 10 minutter – og så laver den en struktureret og formatteret præsentation af indholdet og de væsentligste elementer.

Der er altsĂĄ ikke tale om en transkription, men om en behandling af teksten, der BĂ…DE laver en tale-til-tekst OG den form for indholds-analyse som sprogmodellerne er sĂĄ niffige til.

Foreløbig har jeg bare leget lidt med Cleft et par dage (både på macOS og iOS), og jeg synes faktisk det er lidt sjovt.

Jeg vil ikke påstå at teksterne matcher min måde at tale eller skrive på, men det er en ret overbevisende opsummering og organisering af indholdet i den note jeg indtalte i appen – i dette tilfælde altså om mit eksperiment med en Pomodoro-timer – også selvom der måske er et par unødvendige gentagelser.

Det var så i øvrigt også supernemt at dele teksten direkte til en anden app, hvor jeg så kunne skrive om på teksten – eller bruge den her i blogposten (som er skrevet i Obsidian og IA Writer).

Så umiddelbart ser Cleft ud til at være et virkelig godt værktøj til folk der tænker bedst hvis de taler, eller i de tilfælde hvor man bare synes det er nemmere at diktere end at skrive – men ikke nødvendigvis helt har gennemtænkt hvad man vil sige i hvilken rækkefølge.

Det med smĂĄt

Jeg har ikke gravet dybt i maskinen bag, men Cleft skriver dog at transkriptionen foregår on device og at de overholder GDPR – og det kan man jo håbe er rigtigt.

Aktuelt er der mulighed for at bruge Cleft gratis, men ellers er det en betalings-app (hvad der jo egentlig ogsĂĄ er rimeligt nok).

Og hvad skete der sĂĄ med tomat-teknikken?

Nåja, som man kunne læse ovenfor, så handlede min Cleft-test om et eksperiment med Pomodoro.

De fleste har nok hørt om pomodoro-teknikken, som kort fortalt handler om at bruge et æggeur (analogt eller digitalt) til at hjælpe med at skabe fokus på den opgave man er igang med.

Jeg synes normalt jeg er…okay til at lave det jeg skal lave, ikke mindst fordi mine elskede kalenderkasser hjælper mig med at holde snuden i sporet – men nogle gange kan jeg godt være slem til at hoppe rundt i mine apps og lave alt muligt knald i stedet for det jeg skal.

Derfor hentede jeg Tomito-appen i App Store for at se om en tomat-timer kunne hjælpe. Og Tomito kan det, en pomodoro-app skal kunne, og har fine muligheder for at tilpasse varigheder, lyde og udseende.

Jeg savnede dog at kunne angive hvad jeg skulle arbejde på i den pågældende runde, og kiggede derfor også på N10-appen, som lige præcis giver mulighed for at angive hvad man skal fokusere på og hvor længe, og så have det stående i et vindue på skærmen til konstant påmindelse.

Men N10 koster $12, hvilket i denne sammenhæng var nok til at få mig til at overveje tingene igen…

Fantastical to the rescue?

Og sĂĄ var det at jeg kom i tanke om, at jeg jo i forvejen laver mine opgaver som aftaler i min kalender, eller skriver dem ind i Todoist, der ogsĂĄ bliver vist i kalenderen.

Så nu har jeg bare valgt den indstilling i Fantastical, hvor titlen på den aktuelle aftale (en event eller en opgave fra Todoist) bliver vist i menu-baren på Mac’en – så kan jeg hele tiden kigge op til højre og blive mindet om hvad jeg er igang med og hvad jeg skal fokusere på.

Fokus-kalenderFokus-kalender

Det fungerer ikke optimalt, for på et tidspunkt skifter menuen til at vise den næste aftale, men foreløbig er det…okay.

Det giver jo ikke pomodoro-teknikkens runder med 25 minutter/5 minutter, men til gengæld er det åbenlyst hvad jeg skal lave. Så nu prøver jeg at se om menu-tricket virker – og ellers kan jeg jo forsøge at supplere med en egentlig timer.

Eller hive læderet op af lommen og prøve N10…

Up next Tot – uden knold Årets Uafhængige Podcast – RumSnak
Latest posts Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline Årets Uafhængige Podcast – RumSnak Pomodoro-eksperiment med AI-twist Tot – uden knold Musik i listeform Close but no Korte noter – nu i Obsidian Man trækker i en løs tråd… Korte noter Hvilested med hvileplads Tekstet for poesihæmmede Blad i forårssol Anti-mål Grundstofdag har fået sin egen side Nostatrip med troubaduren Har jeg nævnt at jeg godt kan lide tåge Hyg og Byg i Billund Udstyret er parat, nu kommer det svære QikReview – Dune 2 Flere spejltræer Regn og blæst i Aalborg