|||

Røsnæs Rundt

I weekenden var vi på en miniferie i eksotiske Kalundborg(!), hvor vi overnattede på Strandhotel Røsnæs og om søndagen gik den 25 kilometer lange tur Røsnæs Rundt.

På hotellet blev vi modtaget med et serviceniveau og en imødekommenhed adskilligt over gennemsnittet, og selv vejret var med os i en ellers omskiftelig april måned.

Vi var igennem både skyer, hagl og kuling under opholdet, men da vi gik afsted på vandretur blev vi fulgt af blå himmel, solskin og en fornemmelse af forår (selvom det indrømmet stadig var lidt småkøligt og blæsende, især på nordsiden).

Anyway, både hotellet og vandreturen kan klart anbefales til alle, der er klar på en aktiv getaway.

Hotellet byder på fine udsigter, god mad, hyggelige værelser og som sagt et utrolig venligt personale.

Vandreruten Røsnæs Rundt skuffer heller ikke. Et varieret landskab med masser af overvældende udsigter, en passende mængde informationstavler, fin opmarkering og gode steder at holde pause.

Røsnæs er fintRøsnæs er fint

Man behøver i øvrigt ikke gå den fulde 25 km lange rute, men kan snuppe 5, 15 eller “bare” et besøg ved Røsnæs Fyr og en spadseretur på spidsen af næsset.

Gå turen mens du kan…

Men måske skal man skynde sig, hvis man vil have den fulde oplevelse.

I hvert fald var det helt gået henover vores hoveder, at man planlægger at bygge en goddamn motorvej henover Røsnæs. What the actual fuck?

Stedet har en fantastisk natur, der er masser af små, hyggelige landsbyer, og vi var nærmest parat til at flytte – selv da vi mandag også oplevede Røsnæs i gråvejr. Det vil næppe overleve 4 baner som skærer landskabet over på langs.

Så hvad i alverden foregår der? Svaret blæser lidt i vinden, men det handler jo om de planer om en fast Kattegatforbindelse, der dog vistnok indtil videre er sat på hold. Og godt for det. Det virker i hvert fald fuldstændig skudt at plastre Røsnæs til med asfalt…

Der lader også til at være en solid dosis folkelig modstand, og apropos mine tidligere blogposts om sabotage-aktioner i klimakampen er jeg allerede begyndt at overveje hvordan man kan stoppe byggeriet…

Up next Meta-mastodon Tekst-manipulator
Latest posts Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline Årets Uafhængige Podcast – RumSnak Pomodoro-eksperiment med AI-twist Tot – uden knold Musik i listeform Close but no Korte noter – nu i Obsidian Man trækker i en løs tråd… Korte noter Hvilested med hvileplads Tekstet for poesihæmmede Blad i forårssol Anti-mål Grundstofdag har fået sin egen side Nostatrip med troubaduren Har jeg nævnt at jeg godt kan lide tåge Hyg og Byg i Billund Udstyret er parat, nu kommer det svære QikReview – Dune 2 Flere spejltræer